Trafikken er blevet sikrere at bevæge sig ud i. Antallet af uheld fortsætter med at falde.
Den gode nyhed kommer fra Vejdirektoratet, der har sammenlignet tal fra 1. kvartal i år med samme periode i de foregående år.
349 kom alvorligt til skade i årets første tre måneder, og så lavt har tallet ikke været i dette århundrede. I 2009 blev således 535 mennesker svært kvæstet på veje og cykelstier.
Resultatet rimer godt med antallet af uheld, som også viser et flot nedadgående kurve.
56 mistede livet i årets første tre måneder. Kun en enkelt gang i de foregående ni har dette tal været lavere.
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) fryder sig over udviklingen.
- Især glæder det mig at se et stort fald i antallet af spiritusulykker, siger han i en pressemeddelelse.
Vejdirektoratet gør dog også opmærksom på, at de markant færre uheld både med og uden personskade måske delvist kan skyldes vejret.
I januar og februar var vinteren hårdere end normalt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned