Biljagt endte i uheld
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Bilen rullede rundt, og to personer kunne ikke selv komme ud af bilen.
Klokken 22.56 tirsdag aften skete der et færdselsuheld på Birketvej i Bandholm, hvor en fører mistede herredømmet over en personbil, der rullede rundt, så den endte på siden, så de to personer i bilen ikke kunne komme ud.
I den forbindelse var det heldigt, at politiet var lige i nærheden og kunne kontakte en ambulance. Når politiet var i nærheden, var det til gengæld, fordi det havde indledt en biljagt på de to personer i bilen, fordi disse var mistænkt for tyveri.
Det drejede sig om en 50-årig mand uden fast bopæl og en 35-årig mand fra Nykøbing, der kunne reddes ud af bilen, uden at de var kommet til skade.
Den 50-årige slap dog ikke for en sigtelse for at køre bil uden at have kørekort.
Den 35-årige viste sig at være ejer af bilen, så han blev sigtet for at overlade føringen til en person uden førerret.
Politiet fandt frem til, at den 50-årige havde en tilknytning til en adresse på Solgårdsvej i Nysted, og man kørte dertil for at ransage.
Her fandt man en trailer, som tidligere var stjålet fra Øster Nordlundevej i Nordlunde. Den blev begge de to mænd sigtet for at stjæle. Der blev også fundet nogle kanonslag, som den 50-årige blev sigtet for at være i besiddelse af.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker