Biljagt med over 190 km/t
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Natlig biljagt på landevejene omkring Maribo natten til onsdag.
I nat, natten til onsdag, skete der en hidsig biljagt i og omkring Maribo, da en ung mand i en VW Polo ikke ville efterkomme politiets anvisninger om at standse.
Jagten startede i Hunseby, hvor bilisten satte farten op, da politiet bad ham om at standse.
Han kørte ind mod Maribo by ad Østre Landevej, og farten kom op over 190 kilometer i timen, da føreren opdagede, at politibilen fulgte efter ham.
Det står ikke helt klart efter politirapporten, hvilken rute bilen tog, men den passerede Blæsenborg Allé og fik sin bratte afslutning, da polo'en kørte ind i en lygtepæl på C. E. Christiansensvej.
Føreren viste sig at være en 24-årig mand fra Nykøbing, der straks blev anholdt. Han slap forbavsende billigt fra påkørslen uden personskade.
Han blev sigtet for at køre bil under påvirkning af narkotiske stoffer og også for flere overtrædelser af færdselsloven.
Når han forsøgte at stikke af fra politiet, hang det muligvis sammen med, at han var frakendt kørekortet, så det gav endnu en sigtelse.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde