Biljagt på motorvej: Fartbølle flygtede med 200 km/t
En ung mand kan se frem til en række sigtelser, efter at han natten til onsdag ræsede rundt på det nordjyske vejnet med politiet på hjul.
Nordjyllands Politi havde spottet en BMW uden nummerplader i det østlige Aalborg, og da betjentene forsøgte at få kontakt til den 24-årige mand bag rattet, stak han af. Manden kørte på motorvejen E45 syd for Limfjorden og fortsatte nordpå i høj fart.
- Hastigheden kommer op på 200 kilometer i timen, siger vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.
Den fartglade bilist kørte af motorvejen nord for Aalborg og drønede rundt på mindre landeveje med politibiler bag sig.
- Vi havde indsat seks patruljevogne, siger Poul Badsberg.
Manden valgte på et tidspunkt at vende tilbage mod motorvejen, men i den lille by Rærup kort før motorvejen havde politiet lagt sømmåtter ud.
Selvom luften sivede ud af hans dæk, forsøgte den unge mand alligevel at forsætte sin flugt et par kilometer endnu på motorvejen, inden han gav op.
Den 24-årige, der er fra Sjælland, havde sin kæreste med i bilen. Hun er nu kørt hjem til sine forældre, mens han er lagt i håndjern.
Han bliver blandt andet sigtet for at have kørt bil uden nummerplader og for diverse hastighedsovertrædelser, siger politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker