Billedserie: Tusindvis mindedes ofrene fra Fields-skyderi

Der var godt fyldt op på Ørestads Boulevard på Amager ved Field's, da en mindehøjtidelighed for skudofrene i Field's blev afholdt tirsdag aften. Ifølge flere medier var flere tusind mennesker var dukket op. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften var tusindvis af mennesker mødt op til et arrangement ved Field's for at mindes skudofre.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Børn og unge skal ikke dø. De skal være udødelige.

Sådan faldt ordene fra en bevæget Sophie Hæstorp Andersen, Københavns overborgmester, da hun tirsdag aften holdt tale ved Field's.

Her var tusindvis af mennesker dukket op for at mindes de tre mennesker, der blev dræbt ved søndagens skyderi i storcenteret.

En ung pige og en ung dreng, begge på 17 år, blev skudt og dræbt. Det samme gjorde en 46-årig mand, mens fire andre blev alvorligt såret af skuddene.

Se billederne fra tirsdagens mindehøjtidelighed her.

/ritzau/

Vokalgruppen Ungklang sang arrangementet i gang med Alberte Windings "Lyse Nætter". Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Siden skudepisoden søndag har det blomstret foran Field's, hvor buketter er lagt og lys tændt til ære for de dræbte. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen var den første taler på scenen. Hun talte om sommerens lys og al den fejring, der pludseligt blegnede, da skuddene faldt søndag aften. - Tragedien i søndags forsvinder aldrig. Og vi må i fællesskab kæmpe for et tryggere Danmark, sagde hun. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Efter Sophie Hæstorps Andersens tale blev der afholdt et minuts stilhed til minde for de tre mennesker, der mistede livet i skudangrebet søndag. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Det var en bevæget Sophie Hæstorp Andersen, der som overborgmester for København holdt tale for mængden. - Børn og unge skal ikke dø. De skal være udødelige, sagde hun blandt andet i sin tale. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Kronprins Frederik var sammen med sin søn prins Christian med til at mindes ofrene for skudepisoden i Field's. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix