Biltyv slap uskadt fra soloulykke

En 36-årig mand fra Næstved slipper tilsyneladende uden mén fra en soloulykke på Sneserevej i Blangslev ved Næstved.

Manden blev i første omgang meldt i kritisk tilstand og fløjet i helikopter til Rigshospitalets traumecenter.

- Men det viser sig, at han er fuldstændig uskadt, siger vagtchefen i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Manden havde en time før ulykken stjålet bilen i Næstved og var muligvis påvirket af narkotika. Han kørte mod et vejtræ på den lige vej og blev klemt fast.

/ritzau/

En 36-årig mand slap uskadt fra at køre mod et vejtræ ved Næstved i en stjålet bil. Han blev i første omgang meldt i livsfare og fløjet til Rigshospitalet.

Offentliggjort Sidst opdateret