Det blev en kort omgang fri luft i lungerne for en 25-årig biltyv fra Århus, der i sidste uge blev løsladt i en sag, hvor han under sin flugt fra politiet slæbte en betjent 20 meter efter sin stjålne bil.
En dommer i byretten fandt ikke, at den 25-åriges forbrydelse var grel nok til at varetægtsfængsle ham, men landsretten var af modsat opfattelse og omstødte den beslutning.
I mellemtiden var den 25-årige mand imidlertid blevet løsladt, og da politiet ikke kunne finde ham igen, blev han efterlyst offentligt.
Torsdag formiddag blev han så anholdt uden dramatik i hjembyen, og han kan nu se frem til foreløbig fire uger som varetægtsarrestant.
Den 25-årige er sigtet for vold mod politiet, for at udsætte nogen for fare og for brugstyveri af bilen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned