Med voldsom kraft er to personbiler fredag morgen kørt frontalt sammen ved Jerslev i Nordjylland.
Resultatet er, at den ene fører er blevet dræbt, mens den anden er kvæstet, oplyser politiet.
- Det var ekstremt tåget, siger vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.
Meldinger om ulykken på Jerslevvej et par kilometer vest for byen indløb klokken 6.20.
Bilerne kørte i hver sin retning, og i hver af dem sad en mand.
På grund af ulykken er der etableret omkørsel fredag formiddag, oplyser politiet.
En bilinspektør skal nu undersøge forløbet nærmere.
Foreløbigt tror politiet, at for høj fart kan have spillet en rolle for dødsulykken.
- Noget tyder på, at man ikke har tilpasset hastigheden forholdene med den tætte tåge, siger vagtchef.
Den kvæstede er blevet kørt til traumecentret på Aalborg Sygehus.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker