Bilulykke på Fyn var måske manddrab

En 65-årig hyrevognschauffør er blevet dræbt ved en bilulykke, som muligvis er et manddrab, på motorvejen ved Ejby på Vestfyn.

En 26-årig mand, der sad på forsædet ved siden af chaufføren kom kun lettere til skade. Han har fortalt, at han greb fat i bilens rat i den hensigt at begå selvmord, fortæller Fyns Politis vagtchef Jesper Fält.

Ved ulykken kort før midnat natten til lørdag rullede hyrevognen rundt, men endte på hjulene.

Taxituren var startet i Randers

- Den 26-årige er psykisk syg. Han er bragt til observation på Universitetshospitalet i Odense. Han vil blive nærmere afhørt, inden det besluttes, om han skal sigtes for manddrab, siger Jesper Fält.

/ritzau/

Ung psykisk syg mand siger, at hans greb fat i hyrevogns rat på motorvejen for at begå selvmord. Men det var chaufføren, der blev dræbt.

Offentliggjort Sidst opdateret