Bin Ladens banemænd befriede gidsler
Det var det såkaldte Navy Seal, Team Six, som natten til onsdag befriede en dansker og en amerikaner fra somaliske piraters fangenskab.
Det var den samme specialenhed, der sidste år dræbte terrornetværket al-Qaedas leder Osama bin Laden i Pakistan. Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge Bostonherald.com.
Ifølge amerikanske medier var præsident Barack Obama den første til at antyde, at det danske gidsel Poul Hagen Thisted og dennes amerikanske kollega Jessica Buchanan blev befriet af Navy Seals i Somalia.
Da han tirsdag aften skulle holde sin tale om nationens tilstand i Washington, gav Obama et klart signal om, at noget var i gang - eller rettere godt overstået.
Da han ankom til Kongressen pegede han på forsvarsminister Leon Panetta og gav ham følgende rosende ord med på vejen:
- Leon. Godt arbejde i aftes.
I en udtalelse tidlig onsdag morgen roste præsidenten Obama elitesoldaterne og operationen, som han gav ordre til mandag.
/ritzau/
Det var holdet bag drabet på Osama bin Laden, der befriede en dansker og en amerikaner fra pirater i Somalia.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned