Flere hundrede krysantemumbomber lå smidt i en skov. En ukendt gerningsmand har tilsyneladende læsset en hel trailerfuld nytårskrudt af.
Det var torsdag, at ammunitionsrydderne i plantagen ved Borbjerg øst for Holstebro fandt 447 af de kraftige nytårsbomber læsset af sammen med 50 kanonslag.
Der er tale om bomber på hver cirka 10 centimeter i diameter. Enkeltvis er de kraftige nok til at kunne rykke en arm af, og bliver de først fugtige, bliver de nemt ustabile.
- Det var da heldigt, at det var en voksen og ikke et barn, der fandt dem, som vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi udtrykker det.
I første omgang nøjedes politiet med blot at ringe til hærens ammunitionsryddere, for at få dem til at klare sagen, da man hørte, at der var fundet noget fyrværkeri i skoven. Men nu, hvor politiet er blevet klar over, hvor stor en mængde krudt, der var tale om, vil man forsøge at opklare, hvem der har læsset de mange kilo sprængkraft af i naturen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker