Seks mænd med tilknytning til banden Black Cobra i Sydsjælland er blevet anholdt og sigtet for blandt andet våbenbesiddelse og røveri.
Anholdelserne skete torsdag efter ransagning på 10 adresser i Sydsjælland og på Lolland-Falster, hvor politiet blandt andet fandt skydevåben, narkotika og anabolske steroider.
Nogle af effekterne stammer fra et røveri mod en person ved Fakta i Sakskøbing torsdag den 5. maj, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Det var i forbindelse med efterforskningen af to skudepisoder fra Eskildstrup på Falster den 6. maj og i Maribo på Lolland den 27. maj, at personerne fra bandemiljøet kom i søgelyset.
Politiet afgør senere torsdag, hvor mange af de anholdte der vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub