100 brandfolk er indkaldt søndag for at holde en skovbrand vest for Billund under kontrol.
Ilden i Gyttegårds Plantage begyndte lørdag eftermiddag og udviklede sig hurtigt.
Røgen kunne ses mange kilometer væk, og det lykkedes for flere brandvæsener at få inddæmmet ilden.
Men søndag puster blæsten nyt liv i branden.
- Der sker en opblussen nu på grund af vinden, siger vagtchef Lars Thomsen fra Sydøstjyllands Politi, som koordinerer indsatsen.
Ilden er ved at få ny næring i den østlige del af området.
I alt har branden hærget et område på mellem 50 og 80 hektar, oplyser politiet.
Brandfolkene kommer fra blandt andet Grindsted og Billund, og lørdag blev også Beredskabsstyrelsen sat ind på opgaven.
Et fly blev sendt i luften, så myndighederne kunne få et bedre overblik over brandens udvikling.
Den nærliggende Gyttegård Golf Klub blev evakueret lørdag, men ingen er kommet noget til.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned