Blæste igennem byzone med 87 km/t
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
27 bilister kan se frem til fartbøder efter torsdagens fartkontroller med fotovognen på de lokale veje. En enkelt en betinget frakendelse.
27 bilister står til en fartbøde, og otte af dem kan også se frem til et klip i kørekortet, efter at politiets fotovogne torsdag var en tur rundt på de lokale veje.
Dagens kraftigste sanktion venter dog en bilist, som blev målt til at køre 87 kilometer i timen på Engestoftevej i Slemminge. Her er højest tilladte hastighed 50 kilometer i timen, og dermed var bilisten så langt over fartgrænsen, at det koster en betinget frakendelse af kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport.
Kontrollen fandt sted fra klokken 11.20 til 14.20, og i løbet af det tidsrum blev 15 andre også blitzet for at køre for stærkt. En tredjedel af dem, altså fem, havde så meget fart på, at de også kan se frem til et klip i kørekortet.
Lidt senere på eftermiddagen, fra klokken 15.13 til 17.13, var fotovognen på Torebyvej i Toreby, hvor fartgrænsen også er 50 kilometer i timen. Her blev otte bilister målt til at køre for stærkt, og tre af dem står til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed her var 70 kilometer i timen.
Nogenlunde samtidig, fra klokken 14.32 til 19.45, holdt en anden fotovogn på Gedser Landevej i Gedser, hvor fartgrænsen ligeledes er 50 kilometer i timen. Det var der tre, der ikke overholdt. Den hurtigste blev målt til 67 kilometer i timen, oplyser politiet i døgnrapporten.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker