Blev kørt 40 kilometer til politiet med knivstik i halsen
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
En mand mødte mandag aften op på politistationen i Vordingborg med et knivstik i halsen og flere mindre knivlæsioner i hovedet efter knivstikkeri i Sakskøbing.
- Det viste sig, at han var blevet stukket i Sakskøbing omkring 40 kilometer væk, fortæller vagtchef Tom Stysiek fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Den 48-årige mand forklarede, at en kammerat havde kørt ham til Vordingborg og sat ham af i nærheden af politistationen, fortsætter han.
Knivofferet, som stammer fra Sydsjælland, blev med helikopter fløjet til Rigshospitalet, og han skulle være uden for livsfare.
En 22-årig mand fra Sakskøbing er efterfølgende blevet anholdt i Sakskøbing.
- Det er sket på baggrund af vidneudsagn og vores egen efterforskning. Han er sigtet for grov vold og vi regner med, at han skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen, siger Tom Stysiek mandag aften.
Ifølge vagtchefen er motivet til vold og knivstikkeri ikke kendt, og han vil mandag aften ikke oplyse de nærmere omstændigheder ved knivstikkeriet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde