Blev røver for småpenge
Røver fik kun ringe udbytte ved røveri. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Truede personale i Fakta med kniv til at udlevere småpenge, cigaretter og sodavand.
Kort før lukketid torsdag aften blev Fakta på Vestensborg Alle i Nykøbing.
Lokalpolitiet fortæller, at en mand kort før klokken 22 kom ind i butikken, og truede personalet med en kniv til at udlevere penge.
- Udbyttet blev dog sparsomt, fortæller Bo von Würden fra lokalpolitiet, idet han kun fik mellem 20 og 50 kroner med sig i mønter, nogle cigaretter og dåsesodavand.
Efter røveriet løb røveren fra stedet formodentligt ad Engbouldevarden.
Efterfølgende kom en større politistyrke til området, som afsøgte området og talte med vidner.
Røveren beskrives som 20 – 30 år, almindelig af bygning, 175 – 180 centimeter høj. Talte dansk med accent. Han var iført en sort hue, sort halsedisse, jakke med grå ærmer, grå eller blå jeans og sort/hvide sko og så medbragte han en sort pose.
Lokalpolitiet skal i forbindelse med den videre efterforskning kigge overvågningsbilleder fra butikken igennem.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger til sagen, eller som har set noget usædvanligt omkring gerningstidspunktet.
Politiet har fra et vidne torsdag aften fået at vide, at røveren er set uden for butikken en tid før han gik ind og begik røveriet.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet