Blev slået med jernstang

Foto: arkivfoto: Claus Hansen

Fire mænd opsøgte en 53-årig mand på dennes adresse og angreb ham.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 53-årig mand blev i går eftermiddag opsøgt af fire ukendte mænd på sin adresse på Skolegade, Nykøbing. De slog ham med en jernstang på benet og tildelte ham knytnæver i ansigtet.

Den 53-årige mand er nu skadestuebehandlet og har det efter omstændighederne godt, oplyser lokalpolitiet.

Ved hjælp af vidneforklaringer lykkedes det politiet at finde to af de fire gerningsmænd. De blev senere på eftermiddagen i går anholdt og sigtet for vold. Der er tale om 23-årig mand fra Nørre Alslev og en 22-årig mand fra Nykøbing. De blev dog løsladt igen senere på aftenen.

Lokalpolitiet kan ikke oplyse noget om årsagen til episoden.