Blitz, blitz, blitz: Fartbilister snuppet i hastighedskontroller
Billedet er fra en tidligere fartkontrol. Arkivfoto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen, FT
Politiets ATK-vogn var på spil flere steder på Lolland i løbet af mandag.
Mandag var politiets fartkontrol endnu en gang på færde flere steder på Lolland.
Første sted, jagten på fartbilister gik ind, var på Sakskøbingvej ved Herritslev. Der var tale om en bestilt færdselskontrol, som borgere har mulighed for at bestille, hvis man mener, der ofte bliver kørt for stærkt på strækningen.
Her var den på plads fra i tre timer fra klokken 7.51-10.51. I tidsperioden blev 176 bilister kontrolleret, og her var der otte af dem, der trykkede for hårdt på speederen på strækningen, hvor det er tilladt at køre 50 kilometer i timen.
Det blev også til to klip, hvor den hurtigste blev målt til at køre 73 kilometer i timen.
Kontroller nær Rødby
Længere vestpå i nabokommunen fandt to yderligere hastighedskontroller sted i løbet af mandag.
Læs også: Knap 500 fartdjævle snuppet i weekenden
På Bindernæsvej ved Rødbyhavn blev det blot til to fartbøder og et klip, imens den holdt der fra klokken 13.46-15.16. 112 bilister kørte forbi, hvor der også var tale om en bestilt færdselskontrol. Den hurtigste her kørte med 97 kilometer i timen, hvor man maks. må køre 70 kilometer i timen.
Lidt flere gik i fælden på Nakskov Landevej ved Skørringe, hvor ATK-vognen blitzede fartbilister fra klokken 16.36-20.06. Her gik 26 i fælden, mens det også blev til syv klip og to betingede frakendelser. Den hurtigste kørte med 100 kilometer i timen, selvom man højest må køre 60 kilometer i timen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned