Blitzet med 142 i timen på landevej
Arkivfoto Foto: Kim Løwenstein
Kim Løwenstein
Mange bøder, klip i kørekort og betingede frakendelser ved fartkontroller i weekenden.
Søndag rykkede politiet ud for at gennemføre en fartkontrol på Nakskov Landevej ved Skørringe. Det var en borger, der havde opfordret politiet til at måle på stedet, og det viste sig at være berettiget.
På lidt over en time - mellem klokken 18.45 og klokken 20 - blev 53 bilister målt, og resultatet var opsigtsvækkende. 11 kørte stærkere end de tilladte 80 kilometer i timen, og tre af dem kørte så stærkt, at de fik en betinget frakendelse af deres kørekort. De kørte nemlig 133, 138 og hele 142 kilometer i timen. Derudover fik to bilister klip i kørekortet.
Inden politiet målte fart ved Skørringe, havde der også været en bestil fartkontrol på Bandholmvej ved Torrig. 126 køretøjer fik målt deres fart, og 21 blev fotograferet, da de kørte hurtigere end de tilladte 50 kilomter i timen.
Ved endnu en fartkontrol søndag, denne gang på Bryggerivej ved Horslunde Faldt der otte fartbøder, et klip i kørekort og en betinget frakendelse fik en enkelt trafikant, da vedkommende blev målt til at køre 92 kilometer i timen på strækningen, hvor højst tilladte hastighed er 50 kilometer i timen.
Lørdag var det på Bøtø Ringvej ved Marielyst, at trafikanterne fik mål deres fart. 270 trafikanter blev tjekket om de kørte mere end de 60 kilometer i timen, som er tilladt på strækningen. Det var der ikke mindre end 48 der gjorde. Fire så stærkt, at det foruden fartbøden kostede et klip i kørekortet. Højst målte hastighed på Bøtø Ringvej lørdag var 85 kilometer i timen.
Gedser Landevej ved Væggerløse fik også lørdag besøg af politiets fartmåler. Her blev der uddelt to klip i kørekort og ni fartbøder.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub