Juletid er indbrudstid. Og selv om du måske ikke en gang er begyndt at overveje gaven til svigermor, så kan det være en god idé allerede nu at tænke på at sikre hjemmet mod indbrud.
Mange danske hjem er nemlig så dårligt sikrede, at der er rigeligt at gå i gang med, hvis du vil holde tyvene ude i juledagene. Og en effektiv metode er, at man hver især holder et vågent øje med, hvad der sker i kvarteret.
- Det gode naboskab, det har altså utrolig stor betydning. Det bør være legalt at sige til naboen, at man er væk bare en aften og beder ham holde lidt øje, siger politikommissær Kaj Schmidt fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Og så skal man ikke holde sig tilbage med at ringe til politiet, hvis man for eksempel ser en mistænkelig varebil køre rundt i kvarteret. Skriv nummerpladen ned og fortæl det til os, siger han.
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er nabohjælp ganske effektivt. Undersøgelser fra udlandet har vist, at det kan nedbringe antallet af indbrud i et kvarter med mellem 16 og 26 procent.
Det er også vigtigt, at man gør det svært for tyven at komme ind i huset. Og så hjælper det at gøre en indsats, så boligen ser beboet ud, selv om man ikke er hjemme.
Måske skal man have fat i en låsesmed til at gå de gamle låse efter og en elektriker til at sørge for automatisk tænd- og sluklys udenfor - tyveknægte hader nemlig lys.
Måske skal man have en håndværker til at sikre døre og vinduer yderligere, hvis man da ikke har et håndelag, så man kan klare det selv.
Uanset hvad så er sikring af hjemmet ikke noget, man lige får overstået på en eftermiddag eller to. Det kræver en indsats. Både tid og penge. Men det kan vise sig at være godt givet ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde