Blockbuster-røver får straksdom i Esbjerg

Otte måneders fængsel. Det er straffen til en 21-årig kvinde, der torsdag begik væbnet røveri mod Blockbuster i Strandbygade i Esbjerg. Kvinden truede med en kniv personalet til at udlevere penge fra kassen.

Få minutter efter røveriet blev hun pågrebet af en politipatrulje i en port i nærheden, men hun havde allerede nået at gemme udbyttet i en container. Her blev pengene fundet i en plastikpose.

Straksdommen faldt efter et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. På vej ud fra retsbygningen stak kvinden af fra de to kvindelige betjente, der ledsagede hende. Hun blev fanget efter få hundrede meter og sendt til afsoning, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

/ritzau/

En 21-årig kvinde blev fredag idømt otte måneders fængsel for et væbnet røveri mod Blockbuster i Esbjerg torsdag. Efter dommen forsøgte hun at flygte.

Offentliggjort Sidst opdateret