Manden blev indlagt på sygehuset i Nykøbing Falster, men blev siden overført til Rigshospitalets traumecenter i København.
- Han er meget nedkølet og ikke til at komme i kontakt med, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Søren Østervig.
Mandens kropstemperatur var helt nede på 28 grader.
Den forslåede og forkomne mand var kun iført joggingbukser og havde bar overkrop, da han blev fundet. Noget af hans tøj er siden fundet i nærheden.
Han var blodig efter vold mod ansigtet og overkroppen. Desuden var der tegn på tumult eller slagsmål i den baggård på Købmagergade i den sydlige del af Vordingborg, hvor manden lå.
- En væltet skraldespand og en væltet grill tyder på tumult i gården, men i det område af byen er der ikke umiddelbart tale om værtshusvold, siger Søren Østervig.
Det var en beboer i ejendommen, der slog alarm ved 8.30-tiden søndag morgen.
Politiet fik i løbet af søndagen identificeret manden, der er 34-år og bor lige i nærheden af baggården.
- Vi vil gerne i kontakt med folk, der kan hjælpe os med at finde ud af, hvad der er sket. Måske er der nogen, der har hørt noget sidst på natten, siger Søren Østervig.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde