Blodig nat på Fyn: To voldsomme trafikulykker koster liv
To mennesker har natten til lørdag mistet livet i to forskellige trafikulykker på Fyn, oplyser politiet.
Den første ulykke fandt sted kort efter midnat i Årslev, der ligger syd for Odense. Her blev en fodgænger ramt af en bil og dræbt.
- Det er en 31-årig mand, og han dør ved påkørslen. Bilisten ser ham simpelthen ikke, før han rammer ham, fortæller vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi.
Den anden ulykke fandt sted cirka to timer senere, hvor to biler kørte frontalt sammen på en lige landevejstrækning ved Indslev på Vestfyn. En yngre, mandlig passager i den ene bil har mistet livet, fortæller politiet.
Der sad fire yngre mænd i bilen, og to af dem meldes alvorligt tilskadekomne. De behandles begge på Odense Universitetshospital. Den fjerde mand i bilen er ifølge politiet sluppet stort set uskadt fra ulykken. Han er kørt til sygehuset i Kolding.
Der sad en kvinde i den modkørende bil, som var involveret i det voldsomme sammenstød. Hun blev - ligesom de fire mænd - fastklemt efter kollisionen, og hun meldes også tilskadekommen.
Kvindens tilstand kendes ikke med sikkerhed, men hun skulle være ved bevidsthed. Hun behandles på Odense Universitetshospital.
Politiet arbejder tidligt lørdag morgen fortsat på ulykkesstedet ved Indslev, og årsagen til sammenstødet er endnu ikke fastlagt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned