Med syv dræbte på en enkel nat, blev det en blodig afslutning på en i forvejen blodig måned på de danske veje.
En optælling, som Ritzau har foretaget, viser at mindst 36 personer omkom i trafikken i juli. Man skal tilbage til april 2009 for at finde et tilsvarende sort kapitel i trafikken.
En gennemgang af tallene for de seneste år viser dog, at selv om antallet af dræbte i år virker voldsomt, så er det ikke unormalt for juli. Siden 2003 har der været tre år, hvor der har været lige så mange eller flere omkomne i sommertrafikken.
Værst var det i 2003, hvor 53 personer døde i løbet af juli.
Generelt går udviklingen i trafiksikkerheden dog den rigtige vej. Vejdirektoratet konkluderede for få dage siden, at der de seneste 12 måneder var omkommet 269 mennesker
- Vi har haft et godt forår og en lang vinter, hvor vejret var dårligt, så farten kom ned. Men nu kan vi se, at når det bliver sommer og vejene bliver sorte igen, så kommer farten op, siger Søren Ørsted Pedersen fra Rådet for Sikker Trafik.
Af de dræbte i juli i år var langt de fleste enten chauffører eller passagerer i biler. Dog er også seks fodgængere, tre motorcyklister, to cyklister og to knallertkører blandt de omkomne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned