Blomster til trafikofre

Tirsdag, dagen efter den voldsomme trafikulykke på Guldborgvej lidt syd for Hjelm, bar stedet i  fortsat præg af tragedien. Store furer på marken, hvor roetransporten væltede, vidner om de voldsomme kræfter, der var på spil, og der lugtede også stadig en del af olie på stedet.

Midt i det hele har pårørende eller venner af den ene eller begge afdøde lagt blomster til minde om deres kære. Ved ulykken mistede en 42-årig mand fra Oreby livet. Det andet offer er endnu ikke endeligt identificeret, men politiet formoder, at der er tale om en 36-årig mand fra Nykøbing. De to blev dræbt, da de i traktor og bil stødte frontalt sammen med en sådan kraft, at der gik ild i begge køretøjer.
Foto: Foto: Anders Knudsen

Blomster i vejkanten på Guldborgvej vidner om den forfærdelige ulykke mandag morgen, hvor to mænd blev dræbt i en voldsom ulykke.

Offentliggjort Sidst opdateret