Blomstertyv ved grave

Hvert forår oplever pårørende, der kommer med blomster til deres afdøde, at blomsterne forsvinder. Vivi Hansen fra Rødby er en af dem, der er blevet ramt to gange inden for kort tid. Hun finder det usmageligt og er nu begyndt at skrive sin fars navn i bunden af de potter, som før blev stjålet. Det hjalp tildels. I det sidste tilfælde “nøjedes” tyven med kun at tage blomsterne. Graveren, Claus Clausen, har været tilknyttet Holeby Kirke i et halvt år og er bekendt med problematikken.

- Det er ikke specielt for Holeby Kirkegård, men foregår også andre steder. Typisk om foråret, hvor folk sætter billige 20 kroners blomster ud, som er nemme for tyven at fjerne. Vi kan ikke rigtig gøre noget ved det, for det foregår ofte uden for arbejdstid, forklarer han og betegner det ikke som et udbredt problem.
 

Foto: Holeby Kirke

Holeby Kirkegård er for tiden plaget af en eller flere blomstertyve. Ikke noget nyt, siger graveren.

Offentliggjort Sidst opdateret