Blottede sig foran børn: Nu er der faldet dom
Foto: Rigspolitiet
.
En 40-årig mand blev lørdag dømt for blufærdighedskrænkelse.
Sagen om den 40-årige udenlandske mand starter helt tilbage i september, hvor han blottede sig foran to piger i Rødbyhavn. Men der skulle gå over tre måneder før, han sad på anklagebænken i retten, da politiet i længere tid ikke kunne finde blotteren.
Manden har nemlig ikke nogen fast bopæl.
I november sigtede politiet ham for at overtræde ordensbekendtgørelsen, da han havde slået lejr i Rødbyhavn.
Men efter det skete, var manden væk.
Og det var ikke vores politikreds, men Fyns Politi, der endte med at anholde den hjemløse mand.
Efter han var fundet, gik der ikke lang tid før, han sad i Retten i Nykøbing.
Han blev anholdt fredag, og lørdag blev han dømt for blufærdighedskrænkelse og skal betale fem dagbøder af 1.500 kroner. Udlændingestyrelsen besluttede derefter, at han skal udvises af landet de næste to år.
Manden afventer lige nu endelig udsendelse til hans hjemland og sidder varetægtsfængslet.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned