Blotter efterlyses efter krænkelser på stationer og i metro
Tre kvinder er ifølge politiet blevet udsat for blufærdighedskrænkelser af en ung mand i København.
Politiet efterlyser en ung mand, som mistænkes for at have udsat tre forskellige kvinder for krænkelser i København.
Alle gange slog han til om natten, mens kvinderne var alene - enten på en station eller i et metrotog.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Den første episode fandt sted 26. december klokken 01.45 på Langgade Station i Valby.
De øvrige to hændelser skete 23. januar henholdsvis klokken 01.35 og 01.50 i metroen på strækningen mellem Skjolds Plads og Nuuks Plads samt på Nuuks Plads metrostation på Nørrebro.
Fremgangsmåden var den samme. Manden henvendte sig til ofrene, som alle tre var alene. Han spurgte dem om hjælp til at finde vej, hvorefter han stillede sig tæt op ad dem.
I det ene tilfælde begyndte han at onanere, og i de to andre tilfælde blottede han sig over for kvinderne.
Københavns Politi vil gerne høre fra borgere, der kan genkende manden, eller som selv har haft lignende oplevelser.
Den efterlyste mand beskrives som 18-25 år, af anden etnisk baggrund af dansk, 170-175 centimeter høj og spinkel af bygning.
Han har mellemlangt, sort hår og taler dansk med accent.
På gerningstidspunkterne var han iført en lang, mørkeblå dunjakke med hætte, mørke træningsbukser, sorte Adidas-sko med hvide striber og et guld- eller sølvarmbåndsur på venstre håndled.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde