Blotter i S-tog varetægtsfængslet 12 dage

En blotter, som sad og onanerede i et S-tog ved Ryparken i København, er sat bag tremmer i 12 dage.

Ifølge efterforskningslederen på Politigården i København er manden gentagne gange blevet anholdt efter lignende optrin. Det skete senest i slutningen af januar, og han har også før fået en bødestraf for sine blufærdighedskrænkelser.

Derfor skønnede en dommer i et grundlovsforhør, at der nu var grund til at varetægtsfængsle manden, oplyser den centrale efterforskningsleder.

Manden blev fredag tilbageholdt af DSB-personale efter at være taget på fersk gerning.

/ritzau/

Offentliggjort Sidst opdateret