"Blowing in the wind"

3. december 1999 husker jeg meget tydeligt. Jeg var dengang 33 år, og boede i Maribo. Jeg havde været på arbejde i Storstrøms Amt, hvor vi dagen igennem talte om, hvordan blæsten tog til. Orienterede os også gennem radio.

Jeg havde nemlig billet til koncert med Jette Torp i Ringsted kongrescenter om aftenen. Min datter blev passet hos naboen, og så tog jeg afsted i bil. Ved ankomst til Ringsted lå der allerede tagpotter fra kongrescentret spredt ude på vejen. Jette Torp leverede en perfekt koncert, og lidt specielt var det, da hun sang "Blowing in the wind", meget passende til denne aften.Imens vi kunne høre taget give sig. Det knagede og bragede, og Jette Torp kiggede lidt med bekymrede øjne op mod taget, mens hun sang.

Trods trusler om orkan, kørte jeg hjem. Og vinden havde sandelig også taget fat for fuld kraft. Væltede træer blokerede flere veje, hvor man måtte vente på, at disse blev fjernet, før man kunne fortsætte. Hele havehegn kom flyvende gennem luften. El-ledninger lå ligeledes spredt ud over landskabet. Tage blæste af flere huse. Trafikradio holdt jeg mig orienteret igennem samt via telefon med naboen, hvor min datter jo opholdt sig. Naboens søn havde været i Maribo svømmehal. Svømmehallen blev lukket af frygt for, at de store ruder blev blæst ind.

Forældre blev opfordret til at hente deres børn, da børnene ikke måtte færdes alene ude. Trods opfordringer til ikke at køre, valgte jeg at fortsætte, og nåede lige over Farøbroen, inden den blev lukket. Lettet ankom jeg hel og uskadt i Maribo. Det er en dag, man aldrig glemmer.

Og hører jeg i dag "Blowing in the wind" er mine tanker tilbage til 3. december 1999.
 
Indsendt af:

Bodil Brendstrup Stryhn
Stationsvej 65
Tingsted
4800 Nykøbing F.

Folketidendes fotograf Anders Knudsen tog flere billeder om aftenen, hvor orkanen rasede - og dagen derpå. Se billederne - KLIK HER

Også fotograferne Jan Knudsen og Kim Løwenstein tog flere billeder, fra især Vestlolland, i dagene efter orkanen - se billederne - KLIK HER

Folketidende.dk og Folketidende sætter fokus på 10-året for orkanen. Har du beretninger og/eller billeder fra de voldsomme begivenheder, så mail dem gerne til os på jb@folketidende.dk eller send dem pr. post til Folketidende, Tværgade 20, 4800 Nykøbing F., mrk. kuverten "orkan". Så bringer vi din beretning og dine billeder

Foto: Ødelæggelserne var omfattende efter orkanen 3. december 1999.

BILLEDSERIE: Bodil Brendstrup Stryhn fra Tingsted, beretter her, hvordan hendes køretur fra Ringsted til Lolland forløb om aftenen 3. december 1999 mens orkanen var på sit højeste.

Offentliggjort Sidst opdateret