Både et EU-forbud, en international konvention og naturbeskyttelsesloven blev overtrådt, da et firma importerede levende indonesiske stenkoraller fra Malaysia.
København Byret har straffet virksomhedens indehaver med en bøde på 17.500 kroner og den daglige leder med en bøde på 10.000 kroner for importen.
Manden og kvinden havde nægtet sig skyldige.
Men de kan trøste sig med, at bødestraffen ligger et godt stykke under de 55.000 kroner, som de ifølge Københavns Politi i alt oprindeligt stod til at skulle af med.
Washingtonkonventionen beskytter blandt andet handel med vilde dyr og planter, og den blev overtrådt ved indførslen, som blev afsløret hos Post Danmark i februar 2007.
Sagen har været længe undervejs af flere grunde. Blandt andet skiftede de tiltalte forsvarer undervejs, og der har også været ventetid i retten.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker