Bøde og udvisning for ulovligt arbejde

Politiet havde sammen med SKAT og arbejdstilsynet en kontrolaktion i Nakskov torsdag formiddag.
I en restaurant  i centrum af Nakskov traf betjentene to bosniske mænd, der var i færd med håndværksarbejde, men de havde ingen arbejdstilladelse. De to mænd på henholdsvis 50 og 35 år, blev anholdt og de måtte på stedet betale bøder på, hvad de havde på sig, og efter hvor længe de har været i arbejde. Det blev til henholdsvis 200 kroner og 100 euro. De to mænd vil også blive udvist med et indrejseforbud i to år.

Onsdag blev en kinesiske statsborger anholdt for ulovligt arbejde på en restaurant i Nykøbing og ulovlig indrejse i Danmark. Han har dog nægtet sig skyldig. Han er derfor blevet varetægtsfængslet frem til den 18. september, til sagen kan komme for retten.
Ved kontrollen onsdag blev også en Kosovo-albaner og en amerikaner tilbageholdt. Kosovo albaneren har måttet betale en bøde på 100 kroner, mens amerikaneren har betalt 1.200 kroner. Begge får et indrejseforbud i to år og skal forlade landet.
 
 

Kontroller i Nykøbing og Nakskov har resulteret i bøder og udvisninger for udlændige, som arbejdede ulovligt i de to byer.

Offentliggjort Sidst opdateret