Bøde på bøde ved skole
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Der blev uddelt bøder og klip i kørekort, da forældre blev tjekket ved aflevering af børn ved skole.
Der var virkelig noget at se til for færdselsbetjentene, der torsdag morgen var på patrulje for at sikre tryg skolestart ved Stormarksskolen i Nakskov.
Ved en kontrol i tiden omkring børnenes mødetidspunkt klokken 08.00 noterede betjentene forældre for ikke færre end ti forskellige færdselsforseelser rundt omkring skolen.
Klokken 07.50 blev en 29-årig kvinde noteret for først at overskride spærrelinjen, så hun kørte i venstre side af vejen og dernæst parkerede på busholdepladsen på Løjtoftevej for at sætte børn af.
De følgende ti minutter blev yderligere to fædre på henholdsvis 43 og 41 år ligeledes noteret for at bruge busholdepladsen til at sætte børn af.
På den modsatte side af skolen stod det ikke bedre til. Her blev to mødre på 32 og 41 år skrevet for at køre ind, hvor der stod indkørsel forbudt kort før klokken 08.00.
Her var der også en 26-årig mor, der fik et klip i kørekortet for ikke at have spændt to børn fast i sikkerhedsseler.
Ud over disse forseelser blev tre noteret for at køre uden at have kørekort.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker