Boks brudt op på Knuthenborg Godskontor

En stor boks i et privat kontor på Knuthenborg Godskontor i Bandholm blev natten til fredag brudt op.

Offentliggjort Sidst opdateret

En stor boks i et privat kontor på Knuthenborg Godskontor i Bandholm blev natten til fredag brudt op, og der er stjålet værdier for cirka 30.000 kroner.

Tyvene må have haft et vist kendskab til forholdene, mener politiet, idet de har vidst, hvor muren skulle gennembrydes for at komme ind i boksen. Der er stjålet flere pengekasser og nogle private papirer.