Boksetræner dømt for voldtægt af 15-årig
En mand sidst i 40'erne er dømt for voldtægt af en pige i 2014. Han ankede på stedet dommen til landsretten.
En boksetræner fra Rudersdal Bokseklub i Nordsjælland er ved Retten i Lyngby blevet idømt et år og ni måneders fængsel for at have voldtaget en 15-årig pige, som han var træner for.
Det skriver sn.dk.
Samtidig er han midlertidigt frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsinteresser at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.
Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at boksetræneren var tiltalt for i 2014 at have voldtaget pigen, da han gav hende massage i bokseklubben, efter at de andre var sendt hjem.
Han var også tiltalt for at have voldtaget hende hjemme i sit soveværelse.
I retten erkendte boksetræneren, at han havde haft samleje med den 15-årig pige. Men ifølge hans forklaring, var det hende, der havde taget initiativet, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Retten valgte dog at tro på den nu 18-årige kvinde.
- Udgangspunktet for dommen er, at to dommere lægger den forurettedes forklaring til grund uden fravigelser, mens en dommer synes, at de to forklaringer står over for hinanden på en sådan måde - og af hensyn til den lange tid, der er gået i sagen - at man ikke ville lægge vægt på hendes forklaring, sagde dommer Ulrik Finn Jørgensen ifølge sn.dk.
Foruden fængselsstraffen skal boksetræneren også betale kvinden en erstatning på 50.000 kroner.
Den dømte ankede på stedet dommen til Østre Landsret.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker