En 27-årig svensk mand, der oprindelig kommer fra Kosovo, blev tirsdag i Københavns Byret idømt et år og ni måneders fængsel for et udspekuleret og planlagt indbrud i bankboksen hos Danske Bank på Nørre Voldgade i København.
Kushtrim Dermaku valgte at modtage dommen.
Ved tyveriet i maj sidste år låste fire mænd sig ind i banken om fredagen og tilbragte weekenden med at tømme 140 bokse i bankens kælderboks for værdier.
Mandag morgen forsvandt de ad samme vej, som de var kommet ind, nemlig ad en personaleindgang medbringende de mange kontanter og smykker. I alt er der nu udbetalt erstatning for 2,7 millioner kroner til boksejerne.
Den 27-årige er den eneste, som politiet har fået fat på. Hverken de tre andre eller værdierne fra indbruddet er dukket op.
Retten lagde vægt på, at der var tale om et professionelt kup, hvor indbrudstyvene gik efter store værdier og samtidig var skyld i store ødelæggelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker