Mens sommeren går på hæld, står flere og flere sommerhuse tomme. Det betyder desværre også flere indbrud, konstaterer lederen af lokalpolitiet i Nykøbing, Uffe Uldall Nielsen, der derfor opfordrer folk til at holde øjne og ører åbne.
- Vi har en formodning om, at det er de samme personer, der står bag, og vi vil selvfølgelig gerne have bragt indbruddene til ophør. Hvis man ser nogen luske rundt i området, må man derfor gerne lægge mærke til, hvordan de ser ud og eventuelt notere, hvilket køretøj de kører i. Så har vi et signalement at gå efter, hvis der efterfølgende har været indbrud, opfordrer Uffe Uldall Nielsen.
- Og ser man nogen bryde ind i et hus, bedes man selvfølgelig ringe 114, tilføjer han.
Tyvene går især efter fladskærme. For eksempel er der fra 3. september til 7. september blevet stjålet en fladskærm fra et fritidshus på Bøtøvej. I perioden 4. september til 8. september et fra Svingelvej, og fra 6. september til 8. september endnu et fra Bøtøvej. Også i perioden 1. september til 8. september har der været indbrud i et fritidshus på Ranunkelvej, men her har der formentlig intet fladskærms-tv været, for her er umiddelbart kun stjålet tobak.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde