Bølge af tricktyverier på Lolland

En ung mørk kvinde i selskab med en ung lys kvinde har søndag eftermiddag begået flere grove tricktyverier.

I en lejlighed i Birkevænget i Nakskov fik en 67-årig kvinde stjålet 6.000 kroner i kontanter, da to unge kvinder snød sig ind ved at spørge om vej. På Skolevej ønskede de to unge kvinder at se på lejligheden, og snød sig ind hos en 83-årig kvinde. På ti minutter havde de tilegnet sig smykker og 1.000 kroner i kontanter.

På Maribovej ønskede de også at se på lejligheden hos en 68-årig kvinde. Her gik de, da de blev bedt om at tage sko af. På Bangshavevej i Maribo blev der stjålet 600 kroner, da to kvinder bankede på, mens beboeren på 91 år så fodbold i tv.

En næsten blind kvinde på 82 år i Birkevænget i Nakskov blev også snydt, da den ene af de to kvinder kaldte sig Cecilie, og den 82-årige troede, at det var hendes barnebarn. Her forsvandt 700 til 800 kroner fra en pung.

På Posthusvej i Vesterborg kom to kvinder til en 74-årig kvinde for at låne et toilet. Her blev 2.400 kroner i kontanter stjålet.

Alle tricktyverierne skete i hurtigt rækkerfølge midt på søndag eftermiddag, men det er uvist om det er de samme unge kvinder, der står bag alle

Foto: Arkivfoto

Søndag skete der flere tricktyverier på Lolland. Politiet ved dog endnu ikke, om det er de samme, der står bag.

Offentliggjort Sidst opdateret