Boliger, institutioner og veje lider efter nordjysk regnvejr
Boliger, institutioner og veje lider efter nordjysk regnvejr Foto: POLFOTO/René Schütze
POLFOTO/René Schütze
Falck er torsdag formiddag kaldt ud til cirka 40 hjem med vandskader efter kraftigt regnvejr i Nordjylland.
Et kraftigt regnvejr i Nordjylland natten til torsdag har skabt travlhed hos Falck, som nu deltager i kampen mod uvejrets følger.
Diana Sørensen, der er regionaldirektør for Falck i Nordjylland, oplyser til Ritzau, at der blandt andet er problemer med mudder på motorvejen, som tidligere har været lukket på grund af vandmasserne.
- Der ligger en del mudder på motorvej E39, som skal afspærres igen, mens det bliver fjernet, fortæller Diana Sørensen.
Nordjyllands Politi oplyser, at afspærringen af E39 vil vare cirka tre kvarter.
Ifølge Diana Sørensen er mange private hjem ramt af vandskader, som er opstået på grund af regnvejret.
- Vi har indtil nu været kaldt ud til vandskader i cirka 40 private hjem. Der er også skoler og børnehaver, der melder om vandskader, fortæller hun.
Trafikken i Nordjylland er også hårdt ramt af regnvejret, som ifølge DMI vil fortsætte torsdag. Nordjyllands Politi melder om spærrede viadukter og veje, som er undermineret af vand.
Flere trafikanter er kørt fast i vandmasserne og har måttet få hjælp til at blive trukket fri.
- Vi har haft en del fritrækninger af biler, og der har også været en bus, som sad fast, fortæller Diana Sørensen fra Falck.
Nordjyllands Politi opfordrer til, at man udviser stor forsigtighed, hvis man skal ud og køre bil på de nordjyske veje, navnlig nord for Limfjorden.
Ved Sindal har regnen skyllet noget ballast væk fra jernbanesporet. Ballasten skulle holde skinnerne på plads, og DSB aflyste torsdag morgen alle tog på strækningen. Togdriften er dog blevet genoptaget torsdag formiddag.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker