Bombe ved Femern Bælt er nu uskadeliggjort efter sprængning
Sprængningen af en bombe ved Femern Bælt skete i tæt samarbejde med tyske myndigheder. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Luftbobler og særlige lyde skræmte dyr væk fra undervandssprængningen af en bombe fra Anden Verdenskrig.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Klokken 15.00 mandag eftermiddag boblede havet omkring Femern Bælt.
Det skyldes, at en 125 kilo tung bombe fra Anden Verdenskrig blev sprængt på 26 meters dybde.
Ifølge Femern A/S var sprængningen vellykket, og bomben er nu uskadeliggjort, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
- Vi er glade for, at dybdebomben i dag er uskadeliggjort på kontrolleret vis, siger Jens Ole Kaslund, der er teknisk direktør i Femern A/S, i meddelelsen.
Bomben skulle sprænges for at gøre plads til en 18 kilometer lang tunnel mellem Danmark og Tyskland, der er kendt som Femern Bælt-tunnelen. Femern A/S er bygherrer på projektet.
Annonce
Mandag eftermiddag var området omkring sprængningen spærret af for skibstrafik.
Afspærringen blev ophævet igen klokken 15.40.
Der blev pustet luftbobler ud i vandet ved sprængning af bombe ved Femern for at dæmpe lyden. Det mindsker risikoen for, at dyr i nærheden får høreskader. Foto: Femern A/S/Ritzau Scanpix
I forbindelse med sprængningen blev der taget nye metoder i brug for at tage hensyn til livet i havet omkring sprængningen. Det skyldes, at sprængningsstedet lå i et Natura 2000-område.
Blandt andet blev der sendt lyde ud i havet forud for sprængningen, så sæler og marsvin ikke ville søge hen imod området.
Derudover blev der anvendt et såkaldt dobbelt boblegardin, der pustede luftbobler ud i vandet og dæmpede lyden. Det skulle mindske risikoen for, at dyr i nærheden fik høreskader.
Sprængningen skete i tæt samarbejde med de tyske myndigheder, fortæller Jens Ole Kaslund i pressemeddelelsen.
- På grund af nærheden til naturbeskyttelsesområdet og den tyske grænse havde vi på forhånd koordineret proceduren meget tæt med de ansvarlige tyske og danske myndigheder.
- En vigtig forudsætning for at begynde nedsænkningen af tunnelelementer fra 2024 er nu opfyldt, siger han.
Bomben blev opdaget i 2021 i forbindelse med grundige undersøgelser af havbunden, der blev foretaget af sikkerhedsmæssige årsager forud for opstarten af gravearbejderne til Femern Bælt-tunnelen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker