Bombealarm i Klampenborg afblæst

Den efterladte taske, der mandag formiddag udløste bombealarm på Klampenborg Station, indeholdt udelukkende "personlige, ufarlige genstande".

Det oplyser pressekoordinator hos Nordsjællands Politi, Henrik Suhr.

Tasken blev fundet på et toilet på stationen, og politiet tog ingen chancer og tilkaldte straks forsvarets bomberyddere.

Al togdrift - både kystbanen og S-tog - blev indstillet, mens bomberydderne granskede den efterladte taske.

/ritzau/

Der var udelukkende ufarlige ting i den taske, der mandag formiddag udløste bombealarm på Klampenborg Station.

Offentliggjort Sidst opdateret