Bombealarm mod Slagelse Gymnasium var falsk
Politiet har tirsdag eftermiddag ophævet afspærringen ved Slagelse Gymnasium på Willemoesvej i Slagelse, efter at politi og sprængstofhunde har gennemsøgt gymnasiets lokaler.
Tirsdag formiddag ringede en mand til politiet og fortalte, at der ved middagstid ville eksplodere en bombe på gymnasiet.
Truslen fik straks Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til at evakuere gymnasiet og afspærre området omkring det. Derefter blev der rekvireret sprængstofhunde til at snuse gymnasiets lokaler igennem.
Midt på eftermiddagen kunne alarmen afblæses, uden at der var fundet nogen bombe.
Til gengæld har to personer fået bøder i forbindelse med bombetruslen. Det skete, fordi de ikke respekterede politiets afspærring omkring gymnasiet.
- Afspærringer er jo ikke for sjov, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned