Bombealarm ved Tivoli: 4000 gæster måtte gå hjem
Flere tusinde påskegæster måtte lørdag aften afbryde deres besøg i Tivoli i København, da en mistænkelig bil udløste en bombealarm.
Politiet afspærrede et større område omkring Tivoli efter fundet af bilen i Tietgensgade. Kort før klokken 23 fik Tivoli besked om at tømme forlystelsesparken for gæster og medarbejdere.
- Politiet har bedt os om at bede gæsterne gå hjem, og det har vi så gjort. Det tog omkring 40 til 45 minutter, før alle var ude, og det foregik fuldstændig stille og roligt, fortæller Ellen Dahl fra Tivoli Kommunikation.
Hun vurderer, at der var omkring 4000 gæster i forlystelsesparken. Medarbejderne havde til opgave at tømme områderne for gæster, der forlod Tivoli via hovedindgangen mod Vesterbrogade.
- Påskeferien er altid velbesøgt, og når det er godt vejr, så er det ekstra velbesøgt, men det var ikke usædvanligt travlt, siger hun.
Om lørdagen lukker Tivoli ved midnatstid, og gæsterne måtte gå glip af flere begivenheder.
- Desværre var vi midt i lørdagsdansen med Tivolis Big Band, der var cirka halvvejs. Tivoli lukker normalt også med et fyrværkerishow om lørdagen.
- Men det er jo fuldstændig ligegyldigt, sikkerheden kommer først, siger Ellen Dahl.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde