Efter at to mænd blev dømt for at tæve bøsser på Strøget, vil politiet også have straffet 31-årig mand ekstra hårdt for at angribe det store Outgames-stævne i København.
Manden er nu tiltalt for vold, hærværk og for at forvolde fare, da han i juli kastede fire kanonslag ind på Østerbro Stadion. Dér blev afviklet et atletikstævne som del af homoseksuelles sportsstævne Outgames.
Findes den tiltalte skyldig, skal han ifølge anklageskriftet dømmes efter en særlig paragraf i straffeloven, der giver mulighed for ekstra straf, hvis volden bunder i ofrenes seksualitet.
I grundlovsforhøret nægtede manden sig skyldig. Han forklarede, at det var en kammerat, der havde smidt fyrværkeriet ind på stadion. Han havde selv kun braget et kanonslag af på den nærliggende kirkegård.
Sagen var den ene af to såkaldte hadeforbrydelser under det internationale sportsstævne.
I forvejen er to mænd blevet idømt seks måneders fængsel for vold på Strøget lige efter åbningsarrangementet. De har nu anket til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker