Den 24-årige Lors Doukaev, som 10. september forårsagede en bombesprængning på Hotel Jørgensen i det centrale København, har over for sin mor givet udtryk for, at hans aktion var "en dumhed".
Han afviser samtidig kategorisk, at episoden skulle være et maskeret selvmordsforsøg. Og han gjorde det klart, at han regner med at komme til at tilbringe lang tid i København.
Det fortæller moderen, Kisa Akaeva, i et interview med Berlingske Tidende, efter at hun torsdag eftermiddag mødtes med sønnen på Politigården i København.
- Jeg spurgte: Hvad skete der i dit hoved? Og om han har adgang til en psykolog, fortæller moderen og refererer sønnens svar:
- Ja, her er psykologer. Her er alt. Men jeg har brug for at slappe af. Det var en dumhed. Det var ikke selvmord.
Moderen beretter videre, at politiet under afhøringen af hende i København har interesseret sig for de ture, som sønnen i de senere år har foretaget sammen med sine tjetjenske kammerater til forskellige destinationer i Belgien og i Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie