Bombemanden Lors Doukaiev har før været på kant med loven. Det kom frem tirsdag i Københavns Byret, da anklager Rikke Lundby Jensen gennemgik hans straffeattest.
Dommen fik han i efteråret ved kriminalretten i Liege. Den lød på fængsel i 10 måneder.
Lors Doukaiev blev dengang dømt for to gange at have været i besiddelse af et skydevåben, blandt andet en halvautomatisk maskinpistol.
Lors Doukaiev blev også dømt for forsætlig vold mod en mand og for ved tegn og fagter at have truet manden.
Ved retsmødet i Liege sidste år var Lors Doukaiev ikke selv til stede, da han ikke mødte op. Han fik derfor en såkaldt udeblivelsesdom.
Ved tirsdagens retsmøde i Københavns Byret ønskede forsvarer Niels Anker Rasmussen ikke at dokumentere noget om Doukaevs personlige forhold. Han ønskede heller ikke at afhøre ham.
Mandag blev Lors Doukaiev kendt skyldig i forsøg på terror mod Jyllands-Posten. Senere mandag afsiger retten dom.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned