Han har foreløbig skjult sin identitet godt, den mystiske bombemand fra Hotel Jørgensen i København.
Flere dages afhøringer og internationale efterlysninger har ikke bragt politiet nærmere et svar på, hvem han er, eller hvor han kommer fra.
Manden har udmærket sig ved at bruge dæknavne og falsk pas, men nu prøver politiet at bruge et spor, som bombemanden ikke kan løbe fra: hans benprotese.
Derfor offentliggør politiet mandag eftermiddag billeder af den etbenede mands højre benprotese, inklusiv sko og strømper.
- Vi håber jo på, at nogen kan genkende modellen og måske endda give oplysninger om, hvor modellen produceres, siger politiets pressetalsmand Lars-Christian Borg.
Politiet har fået mere end et halvt hundrede henvendelser fra befolkningen efter, at politiet søndag offentliggjorde billeder af manden fra forskellige overvågningskameraer.
Disse henvendelser et politiet i gang med at undersøge.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde