Bombepiger fra Brønderslev er løsladt
De to piger på 14 og 16 år, der tirsdag ringede 112 og fortalte, at der var en bombe på banegården i Brønderslev, er tirsdag aften blevet løsladt.
- De var fælles om at indtelefonere truslen. Den ældste holdt røret, mens den yngste talte, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.
Klokken 13.21 ringede pigerne fra en mønttelefon på banegården og fortalte, at en bombe ville sprænge 10 minutter senere.
Truslen betød, at togene blev indstillet, og at politiet evakuerede og afspærrede banegården. Først halvanden time senere kunne alarmen afblæses.
Pigerne blev imidlertid filmet af overvågningskameraer på stationen og kort efter klokken 16 blev de anholdt, da de blev genkendt ved banegården.
- Vi har afhørt dem sammen med deres forældre og repræsentanter for de sociale myndigheder i Brønderslev Kommune, og derefter er de blevet løsladt til deres forældres varetægt, siger vagtchefen.
Den 14-årige er under den kriminelle lavalder, og kan ikke straffes for bombetruslen, men den 16-årige forlod politigården med en sigtelse for trusler.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde