Bomberyddere skal tjekke sportstaske i Næstved
Efterladt sportstaske indeholder ledninger, og for en sikkerheds skyld har politiet foretaget afspærring
En efterladt sportstaske har søndag formiddag udløst en afspærring midt i Næstved.
Hærens bombeeksperter er blevet tilkaldt for nærmere at undersøge tasken, oplyser politiet.
På Jernbanegade i Næstved er et område med en radius på 100 meter fra tasken blevet afspærret.
Det var en borger, der lidt før klokken 10 ringede til politiet, fordi han havde set den sorte sportstaske ligge ovenpå en grøn affaldscontainer.
- Der er nogle ledninger, der stikker ud, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, John Andersen.
Politiet fik taget et billede af taske og ledninger, og på den baggrund har bombeeksperterne i EOD vurderet, at sagen skal undersøges nærmere.
Afspærringen berører ikke mange mennesker. Og den får heller ikke betydning for jernbanestationen, som ligger cirka 250 meter fra findestedet.
Dog er der sket omlægning af bustrafikken, lyder det fra politiet søndag formiddag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde