Bombetrussel var falsk: Evakuering i København ophæves
Politiets bombehunde har ikke fundet nogen bombe i Fogedretten i København, som fredag modtog bombetrussel.
Evakueringen af Fogedretten i København er ophævet, da politiet ikke har fundet en bombe i bygningen på Hestemøllestræde.
Det bekræfter Københavns Politi over for Ritzau.
Fredag formiddag modtog retten en bombetrussel fra en person, som ringede til Fogedretten. Herefter blev bygningen og gaderne omkring evakueret.
- Klokken 09.27 modtog Fogedretten en bombetrussel, siger Sebastian Rechelsen, kommunikationsmedarbejder hos Københavns Politi.
Bombehunde har gennemsøgt hele bygningen i Indre København og har altså ikke fundet nogen mistænkelige spor.
Politiet ville i første omgang sikre området, hvorefter efterforskningen kan begynde.
Københavns Politi kan endnu ikke fortælle, hvem der står bag bombetruslen, og hvad motivet bag truslen er.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde